Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at mit yoga hjerte har åbnet sig igen. Jeg havde fuldstændig glemt hvor fantastisk dejligt det er at dyrke yoga og hvor meget jeg kommer tilbage i kroppen. Jeg har de sidste 6 måneder dyrket yoga 1-2 gang om ugen – og det kan mærkes både på humøret og på fysikken.
Jeg er så taknemmelig for at jeg vandt et gavekort til Nalini Yoga hos you me yoga
Jeg har nu været der et par gange og det er fantastisk. Første gang jeg var til hot yoga blev jeg total afslappet og fik den vildeste ro i kroppen. Anden gang var jeg endnu mere fokuseret på min egen krop under selve praksisen og jeg brugte roen og fokus til at finde svar på de spørgsmål som jeg tumlede med.
Og NU har jeg prøvet blid yoga i varmen – hold da fest hvor er det fantastisk. Jeg følte det som om jeg var vokset 20 cm, jeg fløj nærmest på vej hjem. Den skønne yogalærer Palma guider undervejs, retter til, og så fortæller hun hvad øvelsen er god for. Jeg glæder mig som et lille barn til jeg skal´til blid yoga i varmen…Det er meget meditativt og som Palma fortæller så er det ren psykoterapi…Og sidst men ikke mindst. Undervisningen blve afsluttet med den dejligste afslapningsøvelse.
Nalini yoga er mindst lige så lækker som deres hjemmeside. Der emmer af ro og harmoni og du føler dig altid velkommen.
Jeg læste hos youmeyoga at du bliver et bedre menneske af at dyrke yoga – og ja det tror jeg på. Særligt med blid yoga i varmen.