Lykken er hot yoga

by Maria Cymborski on 07/06/2010

Efter lange (og bange) overvejelser om hvad Hot yoga nu var for noget og et brændende ønske om at prøve denne yoga form, var jeg så heldig at vinde 3 måneders yoga hos Naliniyoga.dk.
Søndag var dagen hvor jeg med spændning ,og hvis jeg skal indrømme det en smule nervøsitet, drog mod Christians havn.
Jeg blev mødt af Kristian, som ejer Nalini yoga, han er meget imødekommende og interesseret i at du føler dig godt tilpas.
Det er som at træde ind i en anden verden. Lokalerne er super hyggelige og meget meditative. Der emmer af ro og harmoni og jeg fik virkelig lyst til bare at være. Kender I det når man kommer til et sted for første gang og virkelig føler sig hjemme og meget tryg?
Selve yogasessionen var en oplevelse – det er varmt som i meget varmt. Det meste af tiden er det skønt og meget specielt at dyrke yoga i. Det er en yogaform hvor du lærer at lytte til din krop hvad den har brug for – er det vand så giv den vand, er det hvile så læg dig ned.
Vores underviser Mia var omsorgsfuld og meget opmærksom. Hun havde en rolighed og hjertevarme som fyldte rummet.
Men, for der et men, jeg er en af dem der IKKE sveder pænt! Jeg bliver total rød i hovedet efter bare 5 min og jeg svedte som et s… Hvilket alle gør nogen gør det bare lidt pænere..
Bagefter var min krop total afslappet, mit hoved var roligt, ingen mylder af tanker – jeg var tilstede i min krop. Jeg må sige sige jeg også var ret stolt – for jeg havde været en smule bange for at jeg ville blive dårlig og skulle bæres ud. Jeg må dog indrømme at jeg lige skulle vende mig til den tilstand af bare være tilstede i min egen krop – så meget, at jeg bagefter ikke kunne sige præcis hvad jeg syntes om Hot yoga.
Og side gevinsten er jo at sukker og andre søde sager ihverfald ikke er noget jeg havde lyst til at fylde mig selv med (lige med det samme)
Forskellen som jeg oplever det, fra andre yoga former, er at du kan gå dybere ind i øvelserne, der eksistere kun dig lige nu og her. Selv om vi måske var 12 kvinder og et par enkelte mænd formåede jeg at skabe et rum kun for mig uden at sammeligne mig med de andre.Der plads til bare mig og kun mig og jeg er lige der hvor jeg skal være i min yogapraksis.
Jeg glæder mig allerede til næste gang, tror måske det er noget jeg godt kunne blive afhængig ( på den gode måde)

{ 2 comments… read them below or add one }

Lone Kjær 08/06/2010 at 9:21 am

Hvor lyder det bare fantastisk…

Louise 09/06/2010 at 8:12 am

Så du var hende der løb med de 3 måneder fra youmeyoga :-) . Jeg glæder mig meget til at forbruge de 3 timer, vi andre helt ekstraordinært også fik tildelt. Og jeg er glad for at høre, at det var en god oplevelse – jeg har nemlig også mine betænkeligheder ved varmen men kan forestille mig at det alt andet lige må være givende for smidigheden, så det må selvfølgelig prøves af. Fortsat god fornøjelse med din hotte praksis!

Leave a Comment

Previous post:

Next post: