Detox

Rundt om mig, både i mine nære relationer og ude i verden, er der den helt store oprydning i gang. Det er oprydning på det indre og ydre plan. Min overbevisning er, at når vi rydder op i vores ting og sager så rydder vi også op inden i os. Nogen gange kan det være et godt sted at starte, at tømme ud i skuffer og skabe hvis vi har svært ved at træffe en beslutning, følelsen af ubalance eller svært ved at mærke os selv. Når vi rydder op og smider ud frigiver vi energi. Vi får skabt et overblik over hvad vi har og får taget stilling ikke kun til det vi omgiver os med, men også til den vi er. En ordentlig omgang detox af vores gods og guld kan også være med til at få styr på vores værdier ,om der er sammenhæng i mellem det vi bruger vores tid på  og det vi inderst gerne vil bruge vores tid på. Jeg er ikke selv gået all in på trenden med at give slip på halvdelen af mine ting. Endnu. Men noget af sommeren skal bruges på at få set alle mine ting igennem. Se og føle om de stadig er et match til mig og den jeg er lige nu, om de stadig fylder mig med varme og glæde. Hvis ikke ,må det gives videre, sælges eller helt smides ud. Jeg giver rigtig meget videre. Detox af sociale medier, nyhedsbreve, og andre afhængigheder får også en tur med fejekosten. Alt sammen er med til at jeg kan gå et efterår i møde uden alt for meget støj og være mere bevidst om hvad tiden skal bruges på og hvem jeg er som menneske.

Det et er jo sådan at det ydre spejler det indre. Og omvendt. Så det bliver spændende at se hvilke indre processer denne sommers oprydning vil sætte i gang. Jeg er klar.

Udgivet i Positiv forandring | Skriv en kommentar

Om at ville give sit liv for sine børn.

Min yngste får ind i mellem brug for at kende sit ophav [ hvordan er det nu vores familie historie hænger sammen] , brug for at vide at han er elsket helt ind i hjertekulen og ind i hver eneste celle. ” For hvordan kan han vide at jeg har født ham ” ? Kan selv godt huske den følelse ” tænk nu hvis man er blevet forbyttet med et andet barn ” Jeg bekræfter igen og igen, at det ved jeg at jeg har har. [ udover at han ligner sine brødre, sin far og sin farfar ]

Spørgsmål og udsagn  a la ” Mor! det vigtigste for dig er at dine børn er glade ik´? ” og ” du vil hellere have at du dør end jeg dør ik´ fordi jeg har jo ikke oplevet så meget som dig vel?” og til de spørgsmål svarer jeg altid ja. For jo det er vigtigt for mig, at mine børn er glade, jeg vil give dem hele verden og min venstre arm hvis det skulle være, og jo jeg vil give mit liv for deres. Altid. For det handler jo ikke om, at jeg har oplevet så meget mere end han har, men fordi han er mit kød og blod. Mit barn.  Der kommer også spørgsmål a la ” hvis nu min storebror slog mig ihjel ville du så blive sur på ham?” ” Hvem elsker du højest af dine børn”? Et svar kunne lyde nogenlunde sådan her: Jeg vil blive rigtig ked af det og jeg vil savne dig hver eneste dag [ men det gør han ikke for han er din bror og elsker dig ], og jeg elsker jer lige højt. I en søskende flok på tre kan jeg godt forstår at han ind imellem har brug for at være noget særligt, en dyrebar diamant og elsket lige så højt som sine brødre. For som nummer tre i rækken så var det bare med at hoppe på toget.  Jeg forsøger at møde hver enkelt af mine drenge  med deres behov. Lige nu. For selv om der er mange lighedspunkter så er de også forskellige, med forskellige behov. Selv om jeg synes at jeg har truffet mange andre valg i forhold til opdragelse end den opdragelse jeg selv fik, så spejler mine børn mig stadig på at der er vaner og overbevisninger som jeg har med mig i min baggage, og stiller spørgsmål. Det er jeg dem evig taknemmelig for. Og så husker jeg dem dagligt på, at der er kun en ting de skal huske: Jeg elsker dem. Ubetinget.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mord i den svenske Skærgård, dannelsesrejse + 1 der rammer i hjertekulen.

Jeg er vild med femikrimier og ikke mindst Viveca Sten. De 2 bøger af  Viveka Sten har jeg fundet til en slik, hos en boghandler der havde ophørsudsalg. Viveca Sten skriver på en sådan måde, at jeg straks får lyst til at købe en ødegård på en af de svenske småøer. Helst uden mord. Tak. Begge bøger har jeg læst og jeg kan næsten ikke vente med at genlæse dem igen.

Emma Hamberg´s bog ” Næste stop Rosengädda” er jeg lige startet på og den lover godt. Det er en bog om, at finde sig selv når – når man alt for længe har gjort alt det der skal for at passe ind. Eller hvis man er så meget udenfor, at der ikke er plads til at være den man er.

 

Karyl McBride´s bog ” Will I Ever Be Enough?” som vist snart kommer på dansk med titlen : Blir´jeg nogensinde god nok? . Bogen går lige i hjertekulen. Det er en selvudviklingsbog der handler om hvordan det påvirker en datter at vokse på med  narcissistiske  mor. Følelsen af ikke at være god nok, elsket for den man er og hvordan det påvirker ens følelses liv langt op i voksenalderen. Indtil man får kigget på de sår ens mor har givet en i barndommen. Det er ikke hyggelæsning, særligt ikke hvis man kan genkende sig, til gengæld kan den give en indsigt i hvordan man forholder sig og kommer med bud på hvordan man kommer videre og givet slip.

Jeg har købt bogen som Ebog på Amazon.com. 

 

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Hvad et moderskab også byder på.

Da jeg fødste min førstfødte søn var jeg solgt og total vild med det lille menneske, der nu lå  i mine arme. Og jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan det ville være at, han en dag voksede mig over hovedet og havde 2 mindre brødre.  Jeg øver mig, dagligt i, at se dem som enkelt individer med hver sine egne behov.

Med en søn på 16 år – der er på vej ud i verden på egne ben, varsler det nye tider i moderskabet. Jeg må slippe kontrollen, og stole på at vi har givet ham alt den ballast en und mand har brug for. Han spejler så fint, når jeg overtræder de usynlige grænser for hvornår jeg er lidt for meget, lidt for mor-agtig og ikke mindst når han synes at min opdragelse spiller lidt for meget skyld med skyld på.

Nogengange har jeg lyst til at sætte tiden på pause.  For ligeså meget som jeg nyder at de er blevet store, og jeg har fået mere frihed, så savner jeg også nærheden og varmen fra den lille hånd.

Mit hjerte smelter når jeg ser deres kærlighed og omsorg overfor hinanden [ selv om bølgerne også kan gå højt herhjemme] når de viser at de har lært at mærke efter, og ikke mindst tør sige fra og fortælle hvordan de har det.

Så ja, nye tider i moderskabet. Og selvom det ikke altid er lige let, at jeg ikke altid er lige pædagogisk og indimellem bliver ramt i hjertekuglen, er denne milepæl ganske okay.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Her til sidst …

Sanne Otilias indre barn forløb har budt på både indsigter, a ha oplevelser og helt ny viden. Jeg har suget til mig, dels på det personlige plan men også i forhold til mit job som coach. Nu er den online del slut – og hele holdet mødes en gang til august.  Kurset har sat gang i nye ideer – som jeg vil bruge sommeren til at se nærmere på.

  • Det under mig…. hvor meget vi egentlig holder skjult for os selv. Du kender det sikkert godt, at man kan undre sig over at andre ikke se deres egne udfordringer, hvor de spænder ben for sig selv , præcis ligesådan er det med hver og en af os. Vi har masser af blinde spots, som vi ikke kan se og derfor handler og føler vi som vi gør. Selv om jeg synes at jeg efterhånden har pillet lag efter lag af … er der stadig områder – blinde spots som jeg skal have lys på.
  • Det som har optager mig meget på dette kursus….. er hele kropsdelen. Jeg synes det er vild spændende og fascinerende at vores krop er så klog, at den kommer med signaler langt tid før tanken og følelserne bliver bevidste for os.
  • Jeg ser frem til…. at møde de andre på holdet. Det at have andre at sparre med om en så sårbart og igangsættende proces som dette kursus er, er vigtigt.
  • Jeg er stolt af ….at jeg sagde ja til at teste og skrive om dette kursus. Det er en sårbar proces – og meget privat proces. Det har været en svær balance gang, det at skrive om de aha oplevelser og indsigter som er kommet til mig, uden at føle at jeg udlevere mig selv.
  •  Jeg er begejstret for… at jeg lærer mig selv endnu bedre at kende. Det at jeg nu kan sætte ord på hvorfor jeg føler som jeg gør, og hvor meget det indre barn har at skulle have sagt for vores handlinger og følelser.
  • Jeg taknemmelig for …..at jeg har deltaget og fulgt dette kursus. Det vi ikke giver til os selv, kan vi heller ikke give til andre. Jeg ser det som en gave til mig selv. Også selv om det har været sværere at skrive om end jeg lige først havde forestillet mig.
  • Alt er en spejling….. vores ydre verden spejler vores indre verden og omvendt. Det kan det vi irriteres over i det daglige, bruges som spejl til hvordan det står til hos os selv. Vi kan så og sige tage temperaturen på vores indre balance.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , | Skriv en kommentar