Om at blive væk.

Jeg har taget en pause fra bloggen så længe, at jeg helt havde glemt login til siden. Den har været tiltrængt så længe, den pause, at jeg først efter flere uger kunne mærke hvor meget jeg havde brug for den. En tænkepause. Ikke fordi jeg ikke havde noget på hjertet jeg gerne ville dele. Mere fordi der er så meget. Både det pæne, det grimme og det der trykker mest på; det sårbare. Der hvor der er mest på spil med at dele sine tanker med andre. Efter at jeg har haft stress [ tænk der er stadig mange der ikke ved det. Ikke fordi det er en hemmelighed men mere fordi der gik så lang tid før jeg selv erkendte det. ], kan jeg mærke min krops signaler meget bedre. Jeg har brug for flere pauser, behovet for at være på og med til det hele er ikke længere en del af mig, ej heller behovet for at støje. Jeg var blevet væk fra mig selv, havde fortabt mig i fortællingen om hvem jeg gerne ville være. Jeg har ladet mig forføre af andres glansbilleder. Og som særlig sensitiv og den persontype jeg er kan jeg mærke andre menneskers energier tydeligt, og så er jeg særlig god til at hoppe over i andre menneskers dramaer. Jeg havde glemte at adskille mig fra dem. Vi blev et stykke.  Jeg falder stadig tilbage til gamle mønstre .. der hvor jeg troede jeg var tryg. Nu kan jeg hurtigt mærke at jeg er faldet i, og får mig trukket væk igen. Der er mange erkendelse, og nye indsigter der hele tiden lander. Accepten af hvem jeg er nu og hvad jeg kan klare er ligeså stille ved at ind finde sig.

Der er tusindevis af ideer der popper op, når jeg giver slip for en stund. Nu vil jeg lade hjertet mit tale og lytte til stemmen om hvilke veje vi sammen skal gå i 2015. Mit hjerte og jeg.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , | En kommentar

Anbefaling: en hårkur der virker

Efter ,at jeg er begyndt at lysne mit hår for at dække de grå hår som der bliver flere og flere af, men stadig ikke nok til at jeg  ligner Gun-Britt. Så er mit hår blivet ret så tørt og umuligt at rede ud når jeg vasket det. Og det er selvom jeg hælder det meste af en flaske balsam i håret. Lige meget hjælper det. Men nu har jeg fundet min redning. Hårkuren der ikke bare gør mit hår blødt og blankt, den gør også at håret føles lettere og lysere.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Skriv en kommentar

Er grønkål det nye lakrids? [ # Am I in food heaven ?]

Jeg ved det ikke. Jeg har i hvertfald kastet mig over grønkål igen. Jeg kan se rundt på de sociale medier, at jeg ikke er den eneste der har forelsket mig i denne grønsag. Som så mange gange før, så er det svært at vide helt præcis hvor den fælles front for grønkål stammer fra. Men sikkert er det. Vi er mange der er vilde med grønkål og dens mange muligheder for anvendelse.

Grønkål har den egenskab at det kan anvendes både i saftpresseren sammen med æbler og ingefær. Det smager så englene synger. I disse dage spiser jeg det som salat, sammen med æbletern, vindruer, hvidløg, mandler og olie.  Om det kan bruges på andre måder og om vi ender med at putte det i alt. [ som med lakrids for nogle år siden ] kan jeg ikke spå om, men jeg tænker at lidt eksperimenter med grønkål kunne være sjovt! Selv om jeg ikke tror at jeg vil kaste mig over grønkåls is de næste par dage. Hvem ved – måske det bliver det nye hit ?

Udgivet i In Food Heaven | Tagget , | Skriv en kommentar

Sundhed, venskaber og et slotsbesøg

Jeg sidder her med minder fra en weekend der forsvandt alt for hurtigt. Det har været en af den slags weekender, der kommer til at sidde i  min kroppen rigtig længe. Fredag tog jeg til sundhedsmesse i Øksnehallen sammen med en af mine veninder. Det er altid en fornøjelse at tilbringe timer i hendes selskab. Egentlig synes jeg det kræver sin kvinde at træde indenfor. For hold nu op en masse viden der bliver serveret, om alt lige fra slagger i tarmen, til at få læst sin aura, målt sin bodyage og præsenteret for alt muligt der kan spise og drikkes, som eftersigende skulle være rigtig godt for krop og sind. Det kan være meget fint med viden. Men for en som mig kan det også skabe en unødig angst for alt det det der kan gå galt. Det jeg lærte mest af, den eftermiddagen er, at jeg mærkede at lige nu er jeg færdig med den slags messer. Luften er ulidelig i Øksnehallen, mit system bliver overloadet med informationer jeg ikke skal bruge. De er enten ligegyldige eller også gør de mig hunderæd.  Fik jeg så slet ikke noget godt med hjem, tænker du måske? Jo bestemt. Det sted som var mest interessant var standen hvor allergikompagniet holdt til. De har fokus på hvor meget kosten, stress, og overbevisninger har af betydening for vores velbefindende.

Det var også i denne weekend at venskaber blev dyrket. Både for små og store. Hvor kaffe blev indtaget [ det går ikke med total afholdenhed] sammen med gode snakke og verdens situationen blev ordnet, vendt, drejet og gode råd blev modtaget med kyshånd på en altan på Vesterbro. I solskin.

Det var også i denne weekend hvor mit ønske om, at komme ned og se Gavnø Slot blev indfriet. Sammen med yngste sønnen, veninde og hendes søn stak vi af fra storbyen og kørte ud på landet. Det er et fantastisk sted. Jeg er vild med parken, blomsterne, legepladsen, skattejagten og legehuset hvor der nu er en dukkeudstilling. Det kan varmt anbefales for alle. Jeg kom så meget i zen og fik lungerne fyldt med frisk luft, kærlighed til naturen og suget til mig, fyldt hver eneste celle i min krop med nydelse.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Jeg leger med tanken

om at holde en pause fra kaffen. Jeg elsker kaffe og kan slet ikke forestille mig ikke at drikke kaffe. Det er bare ikke det samme at købe the to go som det er, at købe en Latte to go. Jeg når at drikke rigtig meget kaffe – eller i hvertfald får jeg hældt en masse kaffe op i min kop i løbet af min dag. Selvom det ikke er alle kopper jeg når at drikke inden de bliver kolde, kan det hurtigt blive til mange kopper i løbet af dagen.  Når det er sagt, så kan jeg mærke at for meget kaffe ikke gør noget godt for mig. Det er gået hen og blevet en vane frem for noget jeg virkelig har lyst til. Derfor leger jeg med tanken om for en [ kort  ] periode at holde en pause med kaffen.  Det føles som om at jeg ikke skal se en rigtig god ven i lang tid. Jeg vælger at tage en dag ad gangen. Præcis som da jeg holdt op med at ryge: jeg var glad for de dage hvor jeg ikke røg og vidste at der kom en ny dag hvor jeg ville få en ny chance. Nu er der gået et helt år. Uden røg. Om jeg savner det? ja! ikke hver dag, men ind imellem bliver jeg lige mindet om det jeg har forladt.

Jeg er ikke helt der [ endnu] med kaffen. Jeg glæder mig bare over de dage hvor jeg ikke får en kop af det sorte guld. I dag er en af de gode dage…

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar