Nu.Stopper.Det!

I går aftes var jeg til forældremøde i 5A. Det gik for så vidt udemærket. Det er ikke det der skal stoppe. Ej heller den hyggelig snak nogle af os havde bagefter ude foran skolen. For her ude hørte jeg noget der både gør mig vred og ked af det. Ked af det på de unge pigers vegne. Jeg fik fortalt at det sidste nye når de unge tager til fester og går i byen er at pigerne giver drengene blowjob ude på toiletterne, formoder jeg. Det er noget de gør på lige fod med at bestille en fadøl i baren. Det er åbenbart gået hen og blevet helt almindeligt. Hvad sker der lige for det? Jeg bliver ked af det hvis de piger gør det for at føle sig inddraget i fællesskabet, blive set og elsket. Jeg synes der er noget helt galt med den indstilling. For min skyld må de give ligeså mange blowjob de ønsker, men gør det med en de elsker og ikke som et middel til at blive lukket ind i cirklen. Måske er det bare mig der er blevet en kedelig og snerpet tante? Men så er jeg det! Fortæl mig gerne at det ikke passe, at det er skrøne på lige fod med at alle unge mænd spiller kiks. For det passer da heller ikke? gør det vel?

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , | Skriv en kommentar

CTFD – metoden

Som mor til tre stk vidunderlige krudtugler er det ikke mængden af to do´s der mangler hen over en helt almindelige dag. Der er masser af muligheder for at lade følelsen af utilstrækkelighed titte frem. Særligt hvis jeg sammenligner mig med alle de andre supermødre, der på en alle anden måde når det hele, er på forkant med lektier, som stiller kritiske spørgsmål til deres børns pensum i [folke] skolen, lige når at bage en kage og få læst og tjekket alle links på forældreindtra.  I går læste jeg i Politikken om en metode til at slappe lidt mere af, få ro og overskud ind i hverdagen.  CTFD – metoden eller måske er det mere et mantra vi kan messe for os selv når vi lader os rive med. CTFD står for Calm the Fuck Down! Et udtryk eller metode der kan bruges hver gang man lader sig indfange af dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed der kan ramme når vi sammenligner os med alle andre børnefamilier.

Debatindlægget handler om fædres manglende stemme i debatten om børnefamiliers vilkår. Debattøren mener at mænd er bedre til at slappe af omkring hvor perfekte vi som børnefamilie bør fremstå. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Udtrykket kvinde er kvinde værst hersker fint i mange forskellige sammenhænge. I information i går beskrev en mor om det helvede forældre-intra kan være. Netop fordi følelsen af utilstrækkelighed virkelig kan få ordentlig fat når alle andre forældre virker til at de har alt den tid i verden til at være til stede 100 %. Med en stor overdreven indblanding i deres børns skoleliv.

CTFD er kommet ind som en gave i min hverdag. Og den kan jo bruges til alt. Ligeså snart jeg mærker at sammenligningen med alle andre dræner mig for energi, giver uro og får mig til at føle mig ” ikke god nok og helt forkert” så er det bare med messe Calm The Fuck Down indtil det går væk.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Taknemmelighed.

Jeg sidder stadig med følelsen af taknemmelighed i kroppen. Sikke en rejse det har været at være deltager på Indre barn forløbet hos Intuitive mentor Sanne Otilia. 

En af de sætninger der virkeligt har bidt sig fast og som er gået hen og blevet et slags mantra for mig: at ville mig selv mere end jeg vil andre.

Noget af det der er blevet kastet lys på under forløbet, er mit mønster med at jeg så gerne vil sørge for alle andre har det godt og at jeg gerne tilsidesætter mine egne behov før andres. [ måske genkender du det ?] Under kurset er jeg blevet endnu mere bevidst fordi vi netop har arbejdet med at få fokus på egne behov. Jeg er blevet opmærksom på hvilke konsekvenser det har for mig selv og min egen trivsel når jeg overtræder mine egene grænser lidt for meget. For så sker det, at kroppen begynder at larme. Jeg gik ellers og troede at jeg havde godt styr på det med at sætte mine behov først. Men ikke helt åbenbart. Jeg havde fortrængt at kroppen er vores bedste vejviser for hvordan vi i virkligheden går og har det. For min krop fortæller mig noget andet. Alt hænger sammen. Krop – sind og ånd. Nu har jeg lært at stoppe op og lige se tilbage på hvor og hvad jeg har lagt låg på eller gemt fordi det var det nemmeste. For sådan en som mig, der gerne vil give sin højre arm for at andre er glade er det virkelig en øjenåbner at få kastet lys på hvordan jeg gør mit indre barn fortræd når jeg overhører mine følelser, kroppen og den indre stemme der siger stop. Sanne har i den grad fungeret som vejviser og har holdt fanen højt så alle på kurset har kunnet se at det er i orden at skabe plads til os selv og vores egne behov først. Jeg er igen og igen blevet bekræftet i at vi har en historie, men vi er ikke vores historie. Vi kan til enhver tid vælge at give slip på al den tunge baggage vi har med os. Sige farvel og tak til alt det der kun støjer og dræner os for vores energi. Det er når jeg giver slip på alt det der dræner mig for energi, uanset om det madvaner, relationer, de ting jeg omgiver mig med, mønstre og overbevisniger at jeg kan stå klart og stærkt i min egen kerne. Jeg har lært mig selv endnu bedre at kende, føle rummelighed med den jeg er og slutte fred med det der ikke længere skal være en del i mit liv.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nyhedsstrømmen i mit feed og om modet til at gå offline.

I går satte formiddagsprogrammet på P3 fokus på hvordan de negative nyheder fylder vores hverdag, og hvorvidt de negative nyheder mere skræmmer end oplyser? Flere og flere vælger nyhederne fra. Fordi der kun er fokus på det negative. De snakkede blandt andet med chefredaktøren på Ekstra Bladet der mente, at positive nyheder ikke sælger.

Jeg er en af dem der læser færre og færre nyheder – netop fordi de skræmmer og får mig til føle at verden er et farligt sted og fyldt med problematikker og udfordringer Det er værd at stille sig spørgsmålet om hvordan det ville være at læse nyheder hvor der kun er fokus på det positive. Jeg mener ikke, at vi ikke skal vide hvad der foregår ude i verden, eller i min egen lille andedam for den sags skyld. Jeg holder på at det er muligt at formidle med lidt mere positive briller, frem for dem der skaber angst, utryghed, mistillid, knaphed, skam og skyld.

Ind i mellem holder jeg også et par dages pause fra facebook. Netop fordi jeg bliver så træt af de negative statuser, følelsen af hele tiden at vide hvordan og hvor andre trækker vejret, delinger af artikler der skaber mere angst og utryghed end de giver mig en god følelse. Jeg vil hellere høre om, alle de gode ting folk oplever. Facebook gør at jeg hele tiden skal forholde mig til noget som ikke giver mig værdi. Derfor har jeg netop ryddet ud i de sider jeg har liket og jeg er heller ikke bange for at “mute” folk ind i mellem hvis der kommer for mange sure opstød. Hvis jeg skal kunne holde mit fokus på det der skaber god værdi og energi for mig  må jeg vælge dem jeg vil lytte til med omhu.

Jeg elsker min Iphone – det indrømmer jeg gerne. Jeg er vild med de sociale medier. Og at vi ikke er længere væk end et login. Jeg kan bare mærke, at lige nu fylder alt det jeg skal forholde mig til, tage stilling til rigtig meget. Jeg tror eksperterne der råber vagt i gevær om at vi skal passe på, har ret. Der er rigtig mange der lever med stress og hver dag er der mennekser der bukker under for stress og udbrændthed. En med faktor tror jeg skyldes at vi konstant er online. Angsten for ikke at være tilstede og forventningen fra andre mennekser om, at vi til gængelige 24/7 stresser os. Alt det vi skal forholdes til, spejlinger af andres hverdag i mod vores egen, nyheder der siver konstant ud alle steder. I dag får vi langt flere nyheder og viden end vi fik da jeg var barn.

Det kræver mod at ændre sine vaner, at gå fra at være nyhedsjunkie til kun at vælge de nyheder der giver en god følelse, at være facebook afhængig til at holde en dags ( eller to) pause. ( hvis jeg holder længere tids pause får jeg mails fra Mr. Facebook om alt det jeg ” glip af “) Det er små daglige valg – at have fokus på glæden og det gode der er ude i verden. Da jeg for nogle uger siden deltog i den workshop der hørte med til det indre barn forløb som jeg deltog på, skulle vi blandt andet give slip på noget vi ikke længere ønskede at have i vores liv ( følelse, overbevisning, mønster ) og her blev det meget tydeligt for mig, hvor hurtig og let det er for mig at komme ned i negative følelser. Og at adgangen til de lyse, gode, støttende og nærende følelser kræver lidt mere tid. Med den viden besluttede jeg mig for, at rydde ud i mit nyhedsfeed så de nyheder der får min energi til at dale ikke fylder i mit felt.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , | Skriv en kommentar

2 Days in paradise.

For nogle uger siden deltog jeg i den live workshop der hører med til det indre barn forløb, som jeg har fulgt hos Sanne Otilia Philipson. Oh my … sikke 2 fantastiske dage. Vi var et lukket lille hold, hvor der præcis var den tillid, omsorg og plads til hver enkelt deltager der må være når man deltager på sådan et kursus. Sanne guidede os igennem meditationer, samtaler, visualiseringer og flow-øvelser. Det kræver jo rum og mod til hver enkelt deltager når vi roder rundt nede i nogle mørke huller, genskabe forbindelsen til kroppen igen og få kontakt til det indre barn igen.

De mange indsigter landede så fint. Dels igennem øvelserne, men også den spejling vi viste hinanden. Sanne havde en god fornemmelse for vores forskellige behov og hvor vi var i vores process, og dermed kunne hun guide os til at komme dybere ned i lagene så vi lettere  kan hører hvad vores indre barn har brug for. Igen og igen bliver jeg positivt overrasket over hvor klog vores krop er. Vi kan hente rigtig meget viden om os selv , om vi er på rette vej og om vi overtræder vores egne grænser hvis vi lærer at lytte til kroppen.

Jeg havde en fest de 2 dage. Jeg synes det var så hyggeligt at møde de andre på holdet og lære dem bedre at kende. – jeg kendte dem kun gennem online forumet.

Det havde været 2 dage spækket med indsigter, øvelser, hygge og spas der i den grad fik rykket ved noget inde i mig,  samt at jeg fik bundet en fin sløjfe på indrebarn kurset.  Men sørgeligt var det at skulle sige farvel til de andre på holdet. Vi havde lige lært hinanden at kende og delt rigtig meget af os selv.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Sanne Otilia Philpsons indre barn kursus. Læs mere HER

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar