Hvad nu hvis jeg, fik ….[ gadesnak]

Noget af det sjoveste jeg ved, er at opsnappe brudstykker fra en samtale på gaden. Det sjove er, at brygge videre på den lille del af det jeg hørte. Ind imellem gemmer jeg de brudstykker og bruger det til et blog indlæg eller en historie.

Hvad nu hvis jeg, fik.. er en af de brudstykker. Det fik mig til at tænke på :

Hvad nu hvis jeg, fik:

* lyserødt hår [ jeg ved godt at jeg over 40´og derfor er det no go. Men flot er det ]

* Sushi hver dag til frokost

* jeg fik skrevet blogindlæg hver dag

* en ødegård i Sverige a la ” alle vi børn i Bulderby”

* kørekort

* lært at skyde med riffel [ det gad jeg virkelig godt lære ]

* tid til alle mine skuffe – projekter

* udgivet en artikel i ” The New Yorker ”

* lært ikke at bekymre mig for mine børn, verdensfreden og livet generelt.

*  det sådan, at jeg ikke føler at jeg skal forholde mig  til alt hvad folk skriver på facebook [ ind i mellem støjes der for meget for sådan en sensitiv sjæl som jeg [ derfor holder jeg indimellem et par dages pause ]

* en flamingo

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Om at blive væk.

Jeg har taget en pause fra bloggen så længe, at jeg helt havde glemt login til siden. Den har været tiltrængt så længe, den pause, at jeg først efter flere uger kunne mærke hvor meget jeg havde brug for den. En tænkepause. Ikke fordi jeg ikke havde noget på hjertet jeg gerne ville dele. Mere fordi der er så meget. Både det pæne, det grimme og det der trykker mest på; det sårbare. Der hvor der er mest på spil med at dele sine tanker med andre. Efter at jeg har haft stress [ tænk der er stadig mange der ikke ved det. Ikke fordi det er en hemmelighed men mere fordi der gik så lang tid før jeg selv erkendte det. ], kan jeg mærke min krops signaler meget bedre. Jeg har brug for flere pauser, behovet for at være på og med til det hele er ikke længere en del af mig, ej heller behovet for at støje. Jeg var blevet væk fra mig selv, havde fortabt mig i fortællingen om hvem jeg gerne ville være. Jeg har ladet mig forføre af andres glansbilleder. Og som særlig sensitiv og den persontype jeg er kan jeg mærke andre menneskers energier tydeligt, og så er jeg særlig god til at hoppe over i andre menneskers dramaer. Jeg havde glemte at adskille mig fra dem. Vi blev et stykke.  Jeg falder stadig tilbage til gamle mønstre .. der hvor jeg troede jeg var tryg. Nu kan jeg hurtigt mærke at jeg er faldet i, og får mig trukket væk igen. Der er mange erkendelse, og nye indsigter der hele tiden lander. Accepten af hvem jeg er nu og hvad jeg kan klare er ligeså stille ved at ind finde sig.

Der er tusindevis af ideer der popper op, når jeg giver slip for en stund. Nu vil jeg lade hjertet mit tale og lytte til stemmen om hvilke veje vi sammen skal gå i 2015. Mit hjerte og jeg.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , | 3 kommentarer

Anbefaling: en hårkur der virker

Efter ,at jeg er begyndt at lysne mit hår for at dække de grå hår som der bliver flere og flere af, men stadig ikke nok til at jeg  ligner Gun-Britt. Så er mit hår blivet ret så tørt og umuligt at rede ud når jeg vasket det. Og det er selvom jeg hælder det meste af en flaske balsam i håret. Lige meget hjælper det. Men nu har jeg fundet min redning. Hårkuren der ikke bare gør mit hår blødt og blankt, den gør også at håret føles lettere og lysere.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | En kommentar

Er grønkål det nye lakrids? [ # Am I in food heaven ?]

Jeg ved det ikke. Jeg har i hvertfald kastet mig over grønkål igen. Jeg kan se rundt på de sociale medier, at jeg ikke er den eneste der har forelsket mig i denne grønsag. Som så mange gange før, så er det svært at vide helt præcis hvor den fælles front for grønkål stammer fra. Men sikkert er det. Vi er mange der er vilde med grønkål og dens mange muligheder for anvendelse.

Grønkål har den egenskab at det kan anvendes både i saftpresseren sammen med æbler og ingefær. Det smager så englene synger. I disse dage spiser jeg det som salat, sammen med æbletern, vindruer, hvidløg, mandler og olie.  Om det kan bruges på andre måder og om vi ender med at putte det i alt. [ som med lakrids for nogle år siden ] kan jeg ikke spå om, men jeg tænker at lidt eksperimenter med grønkål kunne være sjovt! Selv om jeg ikke tror at jeg vil kaste mig over grønkåls is de næste par dage. Hvem ved – måske det bliver det nye hit ?

Udgivet i In Food Heaven | Tagget , | Skriv en kommentar

Sundhed, venskaber og et slotsbesøg

Jeg sidder her med minder fra en weekend der forsvandt alt for hurtigt. Det har været en af den slags weekender, der kommer til at sidde i  min kroppen rigtig længe. Fredag tog jeg til sundhedsmesse i Øksnehallen sammen med en af mine veninder. Det er altid en fornøjelse at tilbringe timer i hendes selskab. Egentlig synes jeg det kræver sin kvinde at træde indenfor. For hold nu op en masse viden der bliver serveret, om alt lige fra slagger i tarmen, til at få læst sin aura, målt sin bodyage og præsenteret for alt muligt der kan spise og drikkes, som eftersigende skulle være rigtig godt for krop og sind. Det kan være meget fint med viden. Men for en som mig kan det også skabe en unødig angst for alt det det der kan gå galt. Det jeg lærte mest af, den eftermiddagen er, at jeg mærkede at lige nu er jeg færdig med den slags messer. Luften er ulidelig i Øksnehallen, mit system bliver overloadet med informationer jeg ikke skal bruge. De er enten ligegyldige eller også gør de mig hunderæd.  Fik jeg så slet ikke noget godt med hjem, tænker du måske? Jo bestemt. Det sted som var mest interessant var standen hvor allergikompagniet holdt til. De har fokus på hvor meget kosten, stress, og overbevisninger har af betydening for vores velbefindende.

Det var også i denne weekend at venskaber blev dyrket. Både for små og store. Hvor kaffe blev indtaget [ det går ikke med total afholdenhed] sammen med gode snakke og verdens situationen blev ordnet, vendt, drejet og gode råd blev modtaget med kyshånd på en altan på Vesterbro. I solskin.

Det var også i denne weekend hvor mit ønske om, at komme ned og se Gavnø Slot blev indfriet. Sammen med yngste sønnen, veninde og hendes søn stak vi af fra storbyen og kørte ud på landet. Det er et fantastisk sted. Jeg er vild med parken, blomsterne, legepladsen, skattejagten og legehuset hvor der nu er en dukkeudstilling. Det kan varmt anbefales for alle. Jeg kom så meget i zen og fik lungerne fyldt med frisk luft, kærlighed til naturen og suget til mig, fyldt hver eneste celle i min krop med nydelse.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar