Sundhed, venskaber og et slotsbesøg

Jeg sidder her med minder fra en weekend der forsvandt alt for hurtigt. Det har været en af den slags weekender, der kommer til at sidde i  min kroppen rigtig længe. Fredag tog jeg til sundhedsmesse i Øksnehallen sammen med en af mine veninder. Det er altid en fornøjelse at tilbringe timer i hendes selskab. Egentlig synes jeg det kræver sin kvinde at træde indenfor. For hold nu op en masse viden der bliver serveret, om alt lige fra slagger i tarmen, til at få læst sin aura, målt sin bodyage og præsenteret for alt muligt der kan spise og drikkes, som eftersigende skulle være rigtig godt for krop og sind. Det kan være meget fint med viden. Men for en som mig kan det også skabe en unødig angst for alt det det der kan gå galt. Det jeg lærte mest af, den eftermiddagen er, at jeg mærkede at lige nu er jeg færdig med den slags messer. Luften er ulidelig i Øksnehallen, mit system bliver overloadet med informationer jeg ikke skal bruge. De er enten ligegyldige eller også gør de mig hunderæd.  Fik jeg så slet ikke noget godt med hjem, tænker du måske? Jo bestemt. Det sted som var mest interessant var standen hvor allergikompagniet holdt til. De har fokus på hvor meget kosten, stress, og overbevisninger har af betydening for vores velbefindende.

Det var også i denne weekend at venskaber blev dyrket. Både for små og store. Hvor kaffe blev indtaget [ det går ikke med total afholdenhed] sammen med gode snakke og verdens situationen blev ordnet, vendt, drejet og gode råd blev modtaget med kyshånd på en altan på Vesterbro. I solskin.

Det var også i denne weekend hvor mit ønske om, at komme ned og se Gavnø Slot blev indfriet. Sammen med yngste sønnen, veninde og hendes søn stak vi af fra storbyen og kørte ud på landet. Det er et fantastisk sted. Jeg er vild med parken, blomsterne, legepladsen, skattejagten og legehuset hvor der nu er en dukkeudstilling. Det kan varmt anbefales for alle. Jeg kom så meget i zen og fik lungerne fyldt med frisk luft, kærlighed til naturen og suget til mig, fyldt hver eneste celle i min krop med nydelse.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Jeg leger med tanken

om at holde en pause fra kaffen. Jeg elsker kaffe og kan slet ikke forestille mig ikke at drikke kaffe. Det er bare ikke det samme at købe the to go som det er, at købe en Latte to go. Jeg når at drikke rigtig meget kaffe – eller i hvertfald får jeg hældt en masse kaffe op i min kop i løbet af min dag. Selvom det ikke er alle kopper jeg når at drikke inden de bliver kolde, kan det hurtigt blive til mange kopper i løbet af dagen.  Når det er sagt, så kan jeg mærke at for meget kaffe ikke gør noget godt for mig. Det er gået hen og blevet en vane frem for noget jeg virkelig har lyst til. Derfor leger jeg med tanken om for en [ kort  ] periode at holde en pause med kaffen.  Det føles som om at jeg ikke skal se en rigtig god ven i lang tid. Jeg vælger at tage en dag ad gangen. Præcis som da jeg holdt op med at ryge: jeg var glad for de dage hvor jeg ikke røg og vidste at der kom en ny dag hvor jeg ville få en ny chance. Nu er der gået et helt år. Uden røg. Om jeg savner det? ja! ikke hver dag, men ind imellem bliver jeg lige mindet om det jeg har forladt.

Jeg er ikke helt der [ endnu] med kaffen. Jeg glæder mig bare over de dage hvor jeg ikke får en kop af det sorte guld. I dag er en af de gode dage…

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

# Pejlemærker

Således blev dagen i dag, dagen hvor jeg købte en ny stol. Under morgenes meditation kom der en besked, en tanke om du vil, at jeg bare måtte eje den stol. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at skrive meget bedre i den. [ indsæt selv smiley ]  I hvertfald er den pæn og jeg har kigget på den i nogle uger nu.

Stolen bliver et af mine pejlemærker. Det bliver mit holdepunkt for mine daglige skriverier og samtaler.

Jeg er ret så vild med de pejlemærker eller små reminder om hvad der er vigtigt for mig, hvor jeg er på vej hen eller som hjælper til at holde mit øje rettet mod det positive. Det er ikke så længe siden at jeg endelig fik tid til at indsnuse duften i Moshi Moshi mind. Total lækker duft der møder en, og zenfyldt indretning. Hvis en butik kan være et åndehul, så er Moshi Moshi mind det. Jeg har blandt andet købt en plakat jeg kan se fra min seng. Den er noget af det første jeg ser når jeg slår øjnene op og jeg er vild med den.

Disse smukke små positive kort findes også Moshi Moshi mind. Jeg trækker ofte et kort om morgen, nogengange er det et slags mantra, andre gange giver det anledning til lige at reflektere over budskabet i forhold til mig selv og min hverdag. Jeg kan varmt anbefale disse positive kort. Farverne i sig selv er jo fantastiske og lækre.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Tom for ord…

Angsten for om de nogensinde vender tilbage – ordne, lysten til at skrive og kommunikere har sat sig i kroppen. Lige nu er der andre ting der fylder hverdagen. Jeg er blandt andet i gang med at skrælle lag af for at komme ind til kernen. Ind til den autentiske kerne. Der hvor jeg er i balance, ikke finder mig i at få overskredet mine grænser. Hverken af mig selv eller af andre. Der ind hvor jeg handler fra hjertet, fra det der er sandt for mig. Der hvor jeg kan mærke min lyst, mine behov, min glæde og kan forstår min krops signaler når jeg er på vej ned af vej der ikke er den rigtige for mig. Jeg rydder op – I stor stil. Jeg sælger ud, giver væk og smider ud. Det frigiver en masse energi, så der bliver plads til at trække vejret i bund igen.  Derfor har der været stille her på bloggen. Der står indlæg i kø for at blive skrevet. De er på vej..

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Skriv en kommentar

Hov! Er jeg mon alligevel solgt?

Her hjemme på matriklen er alle af det modsatte køn vilde med den britiske serie Dr. Who. BBC serien har kørt over skærmen i England

de sidste 50 år.  Jeg er ikke fan. Eller det ved jeg jo faktisk ikke om jeg er for jeg har aldrig set afsnit. Der er for meget fantasy over den til at jeg faldet for den. Men jeg er til gengæld vild med at der er en cafeejer på ruten mellem Bristol til Bath der har lavet et toilet der ligner den tidsmaskine (?) Doktoren også har. Se mere her 

 

Hvor cool er det lige ?

Og … så har jeg lovet at strikke et halstørklæde som ligner det Dr who bruger .  Heldigvis strikkes det på tykke pinde …

Fik jeg sagt at der findes et Dr Who museum i West Ham ?

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar