One woman’s trash

Alt det oprydning og detox af antal af ting og sager, har medført at jeg sammen med min moster / søster [ sådan er med indviklede familieforhold, at vi er nogen der har flere titler alt efter humør ] har lavet en Instagram konto onewomanstrash_salg hvor vi sælger ud af vores gods og guld. Du er velkommen til at slå et smut forbi og se om der er noget der frister.

Jeg har den holdning af den største gevinst ligger jo i, at jeg har taget stilling til hver og en af mine. Jeg har mærket om de løfter min energi eller om de dræner mig. Det kan virkelig anbefales at gennemgå sit hjem med de øjne. For hvis jeg stiller mig selv spørgsmålet om jeg kan undvære lige præcis denne lille himstregims får jeg altid sået lidt tvivl.

Jeg skal at tage pauser for ellers bliver jeg træt af alt den energi der frigives og rystes rundt når vi rydder op.  Jeg går stadig og tygger lidt på, om jeg skal hoppe på trenden med at skille mig af med halv delen af mine ting og sager.

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Opsang og nye boller på suppen. Og drømmen om en verden i ord.

åh kender du det, at du løber lidt for længe rundt om den varme grød? Jeg har lidt for længe løbet rundt om den. Og i går fik jeg præcis den opsang jeg trængte til, da jeg var på besøg hos Anja fra Ordlaboratoriet. Anja har jeg lært at kende igennem blogverdenen. Og vi arbejdede tæt sammen i og om Uden Filter. Jeg har sætter stor pris på Anja og er taknemmelig for at jeg har hende i mit liv. Derfor når hun taler, så lytter jeg! Hmm og  i går talte hun lidt med store bogstaver. For jeg snakker og snakker om , at jeg gerne vil skrive mere. Jeg har masser af bogprojekter og miniguides i ærmet, desværre får jeg ikke rigtig prioriteret tiden til af dem. Skriveprojekterne. Det vil jeg ændre på. Hvordan det bliver, og hvilket fokus jeg skal have vil jeg bruge sommeren på at undersøge. Det er i hvertfald slut med at rende rundt om den varme grød. Jeg ved jo af erfaring, at det er den direkte vej til stress og mellemtilfredshed når afstanden i mellem det jeg vil og det jeg gør er for stor.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Detox

Rundt om mig, både i mine nære relationer og ude i verden, er der den helt store oprydning i gang. Det er oprydning på det indre og ydre plan. Min overbevisning er, at når vi rydder op i vores ting og sager så rydder vi også op inden i os. Nogen gange kan det være et godt sted at starte, at tømme ud i skuffer og skabe hvis vi har svært ved at træffe en beslutning, følelsen af ubalance eller svært ved at mærke os selv. Når vi rydder op og smider ud frigiver vi energi. Vi får skabt et overblik over hvad vi har og får taget stilling ikke kun til det vi omgiver os med, men også til den vi er. En ordentlig omgang detox af vores gods og guld kan også være med til at få styr på vores værdier ,om der er sammenhæng i mellem det vi bruger vores tid på  og det vi inderst gerne vil bruge vores tid på. Jeg er ikke selv gået all in på trenden med at give slip på halvdelen af mine ting. Endnu. Men noget af sommeren skal bruges på at få set alle mine ting igennem. Se og føle om de stadig er et match til mig og den jeg er lige nu, om de stadig fylder mig med varme og glæde. Hvis ikke ,må det gives videre, sælges eller helt smides ud. Jeg giver rigtig meget videre. Detox af sociale medier, nyhedsbreve, og andre afhængigheder får også en tur med fejekosten. Alt sammen er med til at jeg kan gå et efterår i møde uden alt for meget støj og være mere bevidst om hvad tiden skal bruges på og hvem jeg er som menneske.

Det et er jo sådan at det ydre spejler det indre. Og omvendt. Så det bliver spændende at se hvilke indre processer denne sommers oprydning vil sætte i gang. Jeg er klar.

Udgivet i Positiv forandring | Skriv en kommentar

Om at ville give sit liv for sine børn.

Min yngste får ind i mellem brug for at kende sit ophav [ hvordan er det nu vores familie historie hænger sammen] , brug for at vide at han er elsket helt ind i hjertekulen og ind i hver eneste celle. ” For hvordan kan han vide at jeg har født ham ” ? Kan selv godt huske den følelse ” tænk nu hvis man er blevet forbyttet med et andet barn ” Jeg bekræfter igen og igen, at det ved jeg at jeg har har. [ udover at han ligner sine brødre, sin far og sin farfar ]

Spørgsmål og udsagn  a la ” Mor! det vigtigste for dig er at dine børn er glade ik´? ” og ” du vil hellere have at du dør end jeg dør ik´ fordi jeg har jo ikke oplevet så meget som dig vel?” og til de spørgsmål svarer jeg altid ja. For jo det er vigtigt for mig, at mine børn er glade, jeg vil give dem hele verden og min venstre arm hvis det skulle være, og jo jeg vil give mit liv for deres. Altid. For det handler jo ikke om, at jeg har oplevet så meget mere end han har, men fordi han er mit kød og blod. Mit barn.  Der kommer også spørgsmål a la ” hvis nu min storebror slog mig ihjel ville du så blive sur på ham?” ” Hvem elsker du højest af dine børn”? Et svar kunne lyde nogenlunde sådan her: Jeg vil blive rigtig ked af det og jeg vil savne dig hver eneste dag [ men det gør han ikke for han er din bror og elsker dig ], og jeg elsker jer lige højt. I en søskende flok på tre kan jeg godt forstår at han ind imellem har brug for at være noget særligt, en dyrebar diamant og elsket lige så højt som sine brødre. For som nummer tre i rækken så var det bare med at hoppe på toget.  Jeg forsøger at møde hver enkelt af mine drenge  med deres behov. Lige nu. For selv om der er mange lighedspunkter så er de også forskellige, med forskellige behov. Selv om jeg synes at jeg har truffet mange andre valg i forhold til opdragelse end den opdragelse jeg selv fik, så spejler mine børn mig stadig på at der er vaner og overbevisninger som jeg har med mig i min baggage, og stiller spørgsmål. Det er jeg dem evig taknemmelig for. Og så husker jeg dem dagligt på, at der er kun en ting de skal huske: Jeg elsker dem. Ubetinget.

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mord i den svenske Skærgård, dannelsesrejse + 1 der rammer i hjertekulen.

Jeg er vild med femikrimier og ikke mindst Viveca Sten. De 2 bøger af  Viveka Sten har jeg fundet til en slik, hos en boghandler der havde ophørsudsalg. Viveca Sten skriver på en sådan måde, at jeg straks får lyst til at købe en ødegård på en af de svenske småøer. Helst uden mord. Tak. Begge bøger har jeg læst og jeg kan næsten ikke vente med at genlæse dem igen.

Emma Hamberg´s bog ” Næste stop Rosengädda” er jeg lige startet på og den lover godt. Det er en bog om, at finde sig selv når – når man alt for længe har gjort alt det der skal for at passe ind. Eller hvis man er så meget udenfor, at der ikke er plads til at være den man er.

 

Karyl McBride´s bog ” Will I Ever Be Enough?” som vist snart kommer på dansk med titlen : Blir´jeg nogensinde god nok? . Bogen går lige i hjertekulen. Det er en selvudviklingsbog der handler om hvordan det påvirker en datter at vokse på med  narcissistiske  mor. Følelsen af ikke at være god nok, elsket for den man er og hvordan det påvirker ens følelses liv langt op i voksenalderen. Indtil man får kigget på de sår ens mor har givet en i barndommen. Det er ikke hyggelæsning, særligt ikke hvis man kan genkende sig, til gengæld kan den give en indsigt i hvordan man forholder sig og kommer med bud på hvordan man kommer videre og givet slip.

Jeg har købt bogen som Ebog på Amazon.com. 

 

 

Udgivet i Hvorfra min verden går. | Tagget , , , , | Skriv en kommentar